1000 Bispesæde oprettes
Omkring årtusindskiftet bliver Kolobrzeg et vigtigt politisk og religiøst center i Polen.
Boleslav den Tapre, Mieszko I's søn, udpeger byen til at være bispesæde – et af de første i Polen. Biskop Reinberg bygger derefter en domkirke i byen.
Kolobrzeg nævnes første gang i bøger omkring år 1000. Byen kaldes Salsa Cholbergiensis. Det betyder kulbjerget med salt. Byen er på det tidspunkt kendt for sin produktion af salt, der bliver udvundet ved inddampning af saltvand.